control panel

Claus Smed fra Ommel på Ærø kender man kun som fadder ved en barnedåb i 1706 og kun én person er omtalt som søn af ham, Claus Clausen Smed som indimellem kalder sig Fabricius Han får til gengæld 9 børn, og de ældste drenge hedder hyppigst (!) Fabricius. Navnlig Rasmus er meget produktiv: 17 børn får han (nej, man kender kun til én kone!), og det er den ældste, Claus Rasmussen Fabricius ( 1783-1845) der kommer til at overføre slægten til Samsø.

Det er skipperfamilier, og en sønnesønssøn af Claus, Peter Clausen Fabricius, bliver storkøbmand på Samoa ... og en af reaktionerne på iværksættelsen af dette projekt kom fra en ung mand på Samoa!

8. november 2009:

De ca 200 registrerede i Danske Slægter Fabricius II (1934 og 1957) som med ægtefæller og senere meddelt efterslægt er blevet til 389 individer, er nu færdig-indtastet - og venter kun på at få tilføjet de oplysninger der er kommet pr brev og e-mail siden junu 2008. Det sker forhåbentlig i løbet af vinteren 2009/10!

Forordet til udgivelsen af stamtavlen i 1934:

Denne Slægt er den største af de slægter, som er opstaaet paa Ærø, men allerede for over hundrede Aar siden har Hovedstammen af Familien forladt Øen og taget Ophold paa Samsø, saaledes at den med Rette bør benævnet Ærø-Samsø-Slægten Fabricius.

Vi skal i nærværende Bind af “DANSKE SLÆGTER FABRICIUS"give en Oversigt over den Række af Fabricius-Slægter, som har haft Tilknytning til Ærø:

Ærø-Samsø-Slægten, som stammer fra Smeden Claus (Clausen?) i Ommel. som levede omkring Aar 1700. (DSF II)

Marstal-Slægten, som stammer fra Sjræder Lauritz Danielsen i Marstal. Han fødtes omkring Aar 1746 og var i sin Ungdom Skrædermester i Ærøskøbing. Se DSF III.

Søby-Slægten, som stammer fra Husmand og Træskomand Mads Jensen, først paa Gudsgave Gods, siden i Marstal. Han maa være født omkring 1740. Se DSF IV.

Hertil maa antagelig føjes Middelfat-Slægten. Se Forord til DSF V.

Af disse synes Ærø-Samsø-Slægten og Middelfartslægten at være beslægtede i de aller ældste Led, men mellem de øvrige synes enhver Mulighed for, at Optagelsen af det fællesFamilienavn skulde skyldes Slægtskab, at være udelukket.

Af Faaborg-Slægten levede to Præster, Fader og Søn, i Riise Præstegaard, og en Søn af den sidste ejede Søbygaard, men ingen af deres Efterkommere blev boende paa Øen, der hørte til Ærø-Linien I (af Faaborg-Slægten). En Broder til den første af Præsterne blev omkring 1740 Bagermester i Ærøskøbing, Ærø-Linien II (af Faaborg-Slægten), men han ikke Efterslægt af Navnet Fabricius. En Mand af Rudkøbing-Linien (af Faaborg-Slægten) var et Par Aar Præst i Riise, men han efterlod heller ikke Efterkommere paa Øen. Der er altsaa heller ingen Slægtskabsforbindelse med denne Slægt. Tilbage bliver, at et Søskendebarn af Sognepræsten i Riise Chriswtian Fabricius opholdt sig i Præstegaarden omkring 1719, hun hed Karen Rasmusdatter og var født i Diernisse. Hun viedes i Riise d. 18. December 1719 [med Købmand Jørgen Fabricius og Smed Peiter Fabricius i Faaborg som Forlovere] til Rasmus Hansen fra Bjørnø. Han tog Ophold i Ommel, hvor han havde Forbindelse med Ærø-Samsø-Slægtens ældste Led og bl.a. stod Fadder til Claus Clauseb Fabricius den 25 Søndag e. Trinitatis i 1722. Han kaldes ofte i Kirkebogen “Svoger Rasmus" af Sognepræsten. Hermed berigtiges Oplysningen i Forordet til DSF IV og V.

For Familinavnets Opstaaen i Ærø-Samsø-Slægten som Følge af, at Claus Clausens formentlige Fætter, Klokker og Kordegn i Middelfart, Jørgen Clausen Fabricius allerede ved Aar 1735 har taget Fabricius-Navnet ved Odense Latinskole, er der gjort Rede i DSF V.

Nærværende Udgave er en ny Bearbejdelse af Axel Chr. Fabricius og Lorentz P. Fabricius: To Slægter Fabricius fra Ærø. Kbh. 1914. Den er dels forøget med Oplysninger om den ældre Del af Slægten. dels ført op til Nutiden. Vi skylder Postmester Axel Fabricius og Bestyrer af Danmarks Redningsvæsen Vilhelm Fabricius Tak for megen Hjælp ved Indsamlingen af disse supplerende Oplysninger.

Om det gamle Slægtsted i Marstal vil vi fra Udgaven af Stamtavlen af 1914 medtage: Som de fleste daværende Haandværkere rundt omkring i de danske Provinsbyer drev Clau Clausen Smed et ret betydeligt Landbrug ved Siden af sit Haandværk. Til selve Ejendommen, de nuværende Numre 4, 6 og 8 i Skovgyden i Marstal, hørte dengang et betydeligt Grundareal, der ved Bortsalg i Aarenes Løb under de senere Ejere blev meget forringet. Efter Claus Clausen Smeds Død i 1796 overtog Sønne, Rasmus Clausen Fabricius, Ejendommen. Da han afgik ved Døden i 1816, afhændede Enken Stedet til sin Svigersøn, Hans Jens Erichsen, der efterfulgtes i Ejendommen af sin ældste søn, Skipper Rasmus Erichsen. Han byggede en Etage paa Ejendommen Nr. 8 og testamenterede Stedet til sin Søsterdatter, Petra Hansine Hansen f. Pedersen, der efter Tantens Død bestyrede Huset for ham. Først derefter gik Ejendommen fra Slægten over paa fremmede Hænder. Paa et til Eejendommen hørende Udhus findes paa de tre Sider anført Forbogstaverne paa tre af Ejernes Navne saaledes: R.C.F.; H.J.E og R.E., hvilket tydeligt beviser Rigtigheden af ovenstaaende. Foran Gavlen af Nr. 8 findes endnu den gamle Hejsebrønd.

Clichéerne til denne Bog er fremstillet i F. Hendriksens Reproduktions-Atelier i København, dog med Undtagelse af Clichéerne til Billederne fra Samoa, der velvilligst er laant os af Redaktør Hansen, Jyllandsposten, Aarhus.

København, i Oktober 1934 Forfatterne