control panel

Man kunne også vælge at kalde denne slægt Slangerup-slægten; derfor hedder de første medlemmer “Schlangendorph Fabrcius", men i 4. generation vender slægten tilbage til København hvor dens betydeligste mænd virkede som guldsmedemestre (hofljvelerer, mønt- og stadsguardejner).

I 1801 udvandrede et medlem af slægten til Norge hvor der endnu er talrige efterkommere. Skal vi prøve at samle dem op?

I Danske Slægter Fabricius, hæfte VI, der udkom i 1929, står der følgende i forordet:

Denne Slægt stammer fra Slangerup, men allerede fjerde Generation flyttede til København, hvor Slægten senere forblev og hvor de Guldsmedemestre (Hofjuvelerer, Mønt- og Stadsgayrdeiner) levede, der her i Landet maa regnes for dens betydeligste Mænd. I 1801 udvandrede et af Slægtens Medlemmer til Norge og fra ham nedstammer den dér endnu levende ret talrige del af Slægten.

Navnet, der oprindelig knyttedes sammen med Smidt og Slangendorph, stavedes i de første Generationer med c. Først fra c. Aar 1722 (Hofluveler Fr. Fabritius) blev det almindeligt at stave det med t, dog findes i Daabsprotokoller og mange andre Steder Navnet ofte stavet med c lige til aller sidste Generation. Vi har valgt for den enkelte at benytte den Stavemaade, som er angivet i Daabsprotokollen, hvoor denne kan føres som Kilde.

Familiavaabnet. Det her i Bogen afbildede Vaaben findes paa Bindet af “Kjøbmager Compagniets Protocol. Indrettet Aar 1750 af Capjtain Joh. Wilhelm Engelbrecht". Den er underskrevet og forseglet 12 Juni 1750 af “Hans kongel. Mayst. Bestalter Stadshauptmand Fri: Fabricius". Bogen findes i Hærens Arkiv i København. Vaabet her i Bogen er gengivet i to Gange naturlig Størrelse (Fotografi og Cliché fremstillet af Pacht & Crones Efterf., Københ. 1928). At dette Vaaben er Stadshauptmandens eget, tyder følgende afgjort paa. Det var en meget almindelig Skik dengang, at Embedsmænd valgte sig et Vaaben, der i et og alt lignede Adelens og at dette saa benyttedes af Slægtens senere Efterkommere og derved blev et Slægtsvaaben. (Se den store Seglsamling af borgerlige Vaaben i Rigsarkivet i København). Hr. cand. mag. Fabritius Bichwald (Søn af Nr. 61) er i Besiddelse af et prismeformet Krystalsignet, der er gaaet i Arv i Slægten. I Signetets tre Flader er indgraveret tre forskellige Segl. Det ene maa være det overnfor omtalte og gengivne Vaaben, da Tegningen er nøjagtig ens. Det andet er fire F'er fremstillet som Spejlmonogram med en Krone oevr. Det findes bla. a. benyttet af Hofluveler Fr. Fabricius i hans Stridigheder med Brandmajor Peisler i 1742 (Krigskancelliets kgl. Expeditioner 1743 13/5 Nr. 24) og af hans Sønensøn Hofjuveler Fr. Fabritius i Skiftet efter gans Søster Sara gift Waagesen (Nr. 17) i 1821 (Københavnske Skifter 1821 Sag. Pag. 35). Det tredie Segl viser et Træ med en Fugl og Inskriptionen: “Non pas ma voix mais mes actions". Dette er benyttet 1816 af Jens Waagesen (Nr. 17) og findes samme Sted som forannævnte. Desuden bruges Vaabnet endnu af flere af de i Norge levende Efterkommere. Naar man spørger, hvorfra stammer vel dett Familivaaben, kan vi oplyse, at der paa det kgl. Bibliotek i Københ. i “Gl. Kgl. Saml. Nr. 729" findes nogle Planer over Københ.s forskellige Kvarterer tegnede af Oberconducteur Christian Gedde i 1767. Paa Kortet over Købmager Kvarter (i hvilket Fr. Fabricius var Grundejer og Borgervæbningsofficer) findes som dette Kvarters Fane (hvert Kvarter har sin Fane meget froskellig fra de andre Kvarterers), en Fane med hvid Dug kantet foroven og forneden af fire farvede Striber (gul, blaa, hvid og rød). I den hvide Stribe staar Kvarterets Valgsprog: “Hold Wacht Tiden Acht". I øverste venstre Hjørne findes et Hjørne af Københavns Vaaben, men selv den vhide Fanedug er optaget af et Billede af en Fugl (en Trane), der staaende paa grøn Jord bærer en sort Kugle i sin højre Klo. Fuglen, der er vendt mod heraldisk venstre (som i det gengivne Vaaben) er helt brun (også Næb og Ben) kun med en lille rød Kalot paa Hovedet. En lignende Fane findes afbildet i “Den general Opmaalingsbog 1755" , der findes i Købehavns Raadhusarkiv. Paa Tøjhuset i Københ. findes en Boregrvæbningsfane for Købmager Kvarter af Tegning netop som Fanerne i disse to Kort: hvid Fanr med de fire farvede Striber, gul, blaa, hvid og rød foroven og forneden og i Hjørnet Københavns Vaaben; men Tranen er helt graa med mørkere Schattering af Vinger og Hale og mangler den røde Nakke. Ligeledes staar Tranen ikke direkte paa den jvide Fanedug, men i et af en Guldramme indfattet blaat Felt, iøvrigt som de andre paa grøn Jord og holdende en graa Sten i Kloen. Denne Fane er anskaffet i 1740. Hvad er naturligere end at antage, at Stadshauptmand, Hofjuveler Friderich Fabricius har valgt sin Bydels Fanemærke (Borgervæbningsfane) til Vaaben og yderligere prydet dette med to Vesselshorn paa Hjælmen, det mest benyttede Hjælmtegn. Da Krystqalsignetets ene Segl (de kronede F'er) er fundet benyttet 1742, stammer Tranevaabnet sikkert fra samme Tid, maaske lige efter hans Udnævnelse til Stadshauptmand (med Oberstløjtnats Rang) i 1741. Vaabnet, som vi ikke har fundet frremstillet med Farver bør vistnok være: “En i blaat Felt paa grøn Jord mod venstre vendt staaende naturlig farvet (graa) Trane med en sort Sten (Kugle) i venstre let løftede Klo. Paa Hjælmen en mod venstre vendt Trane, som den i Skjoldet, staaende mellem to Vesselshorn, hvis Farver bør være hvide (Sølv). Hjælmklædet blaat og hvidt. Slægtens Farver: blaat og hvist."

Portrættet af Stadshauptmand Friderich Fabricius er fotografi (Hoffotograf Elfelt i Københ. 1920) Efter et to cm X 1 3/4 cm på Pap oliemalet Miniaturebillede tilhørende Fru Professorinde Olufsen født Bang (Datterdatters Datter af Nr. 16) (Cliché udført af Pacht & Crones Efterf., Københ. 1925)

Portrætett af Hofjuveler Christopher Fabritius og Hustru Gundel Berntz er fotografi af et Maleri 180 cam X 110 cm stort, malet 1752 afr P. Als. Det tilhører Hr. Assurandør T. Klée (Sønnesøns Søn af Nr. 16). (Fotografi og Cliché udført af Pacht & Crones Efterf., Københ. 1925).

Til Slut vil vi gærne rette en Tak til de af Slægtens Medlememr, som har været saa venlig at sende os Oplysninegr til Arbejdet. En særlig Tak skylder vi Frøken E. M. Fabritius i Egernsund, Hr. Sorenskriver H. U. S. Fabritius i Aalesund og Hr. Alvert Fabritius i København for særlig værdifulde Oplysninger.

København, i December 1928. Forfatterne.